En hammertå er kendetegnende ved en tå som er mast skæv i en hammerhoved-lignende form, hvor grundleddet er overstrækket mens enten det mellemste eller det yderste led er bøjet, så en del af tåen stritter opad. Hvis både yderleddet og mellemleddet er bøjer kaldes det en klotå.
Deformiteterne ses ofte når man står almindeligt på jorden, i det tidlige forløb kan tåen rettes ud dette kaldes en fleksibel hammertå, senere kan den udvikle sig til en stiv hammertå som ikke kan rettes ud.
Hammertåen udvikles ofte på 2. tåen. (tåen ved siden af storetåen).
Ovenpå leddet kan der opstå hård hud og ligtorne, hvilket skyldes, at leddet presses op mod skoens overlæder.
Ligtorne er hård hud der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.
Hård hud opstår, når et fremspringende punkt på foden vedvarende udsættes for tryk eller gnidning.
Neglen kan fortykke. Det kan skyldes at neglen rammer jorden under gang eller at neglen presses mod skoen. Det deraf kommende tryk fortykker neglen.
Der kan komme hård hud og ligtorne på spidsen af tåen, fordi den går ned i jorden i stedet for at pege ligeud.
Årsagen til hammertæer
Hammertæer opstår ofte i forbindelse med, at man bruger sko uden fast hælkappe, hvorved man bliver nødt til at krumme tæerne for at holde skoene på. Denne krumning bliver efterhånden permanent. Også sko med en hælrem gør, at man krummer tæerne, fordi skoen ikke er stabil nok.
En anden årsag er, at nr. 2 tå ofte er længere end storetåen, og da man hyppigst måler skoens længde efter storetåen, ja så må 2. tåen altså bøje sig.