Fodbehandling hos statsautoriseret fodterapeut

Giv dine fødder en god behandling. Dine fødder er dit fundament. Det betyder rigtig meget for dit velbefindende at de har det godt. Derfor er det en god idé at passe på dem i hverdagen. Hold øje med om dit fodtøj passer til dine fødder – så forebygger du problemer i det lange løb.

En fodbehandling hos statsautoriseret fodterapeut består af negleklip, oprensning, beskæring af hård hud, hælrevner og ligtorne, samt efterfølgende indsmøring.

Vejledning 

Hvis du bruger dine fødder meget – f.eks. står eller går en stor del af dagen, dyrker meget sport eller bare har lyst til at forkæle dig selv – så er en fodbehandling noget for dig.

Aflastning

Egentlige fodlidelser som for eksempel gigt eller lidelser som følge af andre sygdomme, kan ofte lindres med en fodbehandling og aflastninger tilpasset den enkelte. Læs mere om fodlidelser i artikelarkivet.

Diabetes / sukkersyge 

Har du diabetes, kan du få problemer med dine fødder, hvis du ikke er opmærksom på dem. En af følgerne ved diabetes kan være nedsat blodtilførsel til fødderne. Derfor er det en god idé at efterse fødderne hver dag.

Ortonyxi / bøjlebehandling

En nedgroet negl kan være meget smertefuld. Den behandles skånsomt med en lille bøjle der limes på neglen og som langsomt får neglen tilbage til sin oprindelige form.

Tilskud 

Ved fodbehandling hos statsautoriseret fodterapeut ydes der tilskud med DK gr. 1 og 2 samt helbredstillæg.
Ved indlæg ydes der tilskud fra DK gr. 1, 2 og 5 samt med henvisninger.

Find klinikken her

Rådhus Allé 12, 3650 Ølstykke
Kun få minutters gang fra S-tog og busholdeplads ved Ølstykke Station og gratis parkering lige ved klinikken.