Hulfod kendetegnes ved at fodens længdebue er mere øget en normalt, hvorved svangen bliver højere og foden får et abnormt belastningsmønster, tit uden belastning af mellemfoden.
Der opstår en ubalance mellem foden tåstrækkere og tåbøjere, hvilket kan skyldes at nervesignalerne bliver fejlreguleret, så tåbøjerne bliver hyperaktiveret eller at tåstrækkermusklerne svækkes.
Resultatet er, at fodens vrist øges, og specielt storetåens rodled peger nedad i underlaget og at foden som resultat vinkles udad ved anklen, så belastningen ved gang i høj grad sker på ydersiden af foden.
Når man har en hulfod kan der udvikles yderligere fejlstillinger, i form af ustabilitet i mellemfoden, udvikling af knyster, hammertæer, nedsunken forfod og senere i livet slidegigt. Hvilket kan være meget smerte fuldt. Der kan ifølge disse fejlstillinger være hårdhuds dannelser under forfoden og hælene. Hvilket jeg anbefaler at få bekåret jævnlig.
Hulfoden kan være medfødt på grund af arvelige forhold. Hulfod kan også opstå pga. en nervesygdom med medfølgende muskelforandringer.
Min anbefaling er en sko som sidder godt på foden, med en god støttende svang, fast hælkappe og en god stødabsorbering i sålen samt indlæg, som får fodens muskler til at fungere optimalt og forebygge at hulfoden ikke udvikler sig.